Velkommen til SFO

Højvangskolens SFO er et fritidstilbud for Højvangskolens elever fra børnehaveklassen til og med 5. klasse.

SFO’en har åben:

Man-tors: 6.30-7.50 og 14.00-16.45

Fre: 6.30-7.50 og 14.00-16.15

SFO'en deler lokaler med indskolingen, hvilket betyder, at børnene bliver i deres faste rammer, og ikke skal skifte lokale midt på dagen.

 

SFO'en åbner hver dag 3 faste værksteder: Legeværkstedet, det kreative værksted og spilleboxen.

Der udover tilbydes der hver uge en masse andre sjove og spændende aktiviteter som f.eks musik, svømmehal, bålaktiviteter, hal, "Tøse Torsdag", "Onde Onsdag" og mooncarrace osv.

 

Det pædagogiske arbejde i SFO’en skal danne rammen for en meningsfuld og indholdsrig fritid, med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.

Vi mener at det er vigtigt, at børnene trives og har tid til at fordybe sig i de aktiviteter de finder spændende, og får mulighed for at udfolde deres fantasi og kreativitet.

SFO'en er et frirum med indhold, retning og mening.

 

Læs mere om hverdagen og mål for SFO’en nedenfor.

Læs mere om Skole Fritids Ordningen og takster og tilskud på Horsens Kommunes hjemmeside, hvor du også kan ansøge om en plads i SFO'en, eller udmelde dit barn via digital pladsanvisning.